Kortisol måles med en blodprøve om morgenen, en spytprøve sent om aftenen eller urin, der opsamles over et døgn. Spekulerer du på, om stress har gjort noget ved kroppen, er det nyttigt at vide, hvad sådan en prøve kan og ikke kan vise.

I denne artikel

• Hvordan måler man kortisol?
• Blodprøve for kortisol hos lægen
• Hvad er en normal kortisolværdi?
• Hvad kan påvirke svaret?
• Spytprøve for kortisol
• Kan du teste kortisol hjemme?
• Viser kortisolprøven, om du er stresset?
• Ofte stillede spørgsmål

Hvordan måler man kortisol?

Kortisol måles i blodet, i spyttet eller i urin, der opsamles over et døgn. Hormonet dannes i binyrerne, de små kirtler, der sidder oven på nyrerne. De tre prøver bruges til lidt forskellige ting.

Kortisol svinger meget i løbet af døgnet. Niveauet stiger mod morgenen, topper lige efter, at du er vågnet, og er lavest omkring midnat. En værdi uden klokkeslæt siger derfor ikke ret meget.

De fleste starter med blodprøven. Døgnurin bruges sjældnere: du opsamler al urin i et døgn i en beholder fra lægen og opbevarer den koldt. Glemmer du at opsamle én gang, bliver svaret for lavt.

Blodprøve for kortisol hos lægen

Din egen læge kan måle kortisol med en almindelig blodprøve fra armen. Prøven tages om morgenen, helst mellem kl. 08 og 09.

Tages den på et andet tidspunkt, skal klokkeslættet stå på prøven. Niveauet falder i løbet af formiddagen, og en prøve fra kl. 11 kan se lav ud, uden at noget er galt.

Mød udhvilet og i god tid. Både travlhed på vej til lægen og en dårlig nat kan give en højere værdi.

Hvad er en normal kortisolværdi?

En morgenprøve taget mellem kl. 06 og 10 skal ligge mellem 133 og 537 nmol/L. Det er grænserne på Klinisk Biokemisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Andre laboratorier bruger lidt andre grænser. Sammenlign derfor altid med det interval, der står på dit eget prøvesvar.

Ligger du lidt udenfor, betyder det sjældent noget i sig selv. Lægen ser på klokkeslæt og gener og tager ofte en ny prøve, før der konkluderes noget.

Hvad kan påvirke svaret?

De fleste afvigelser skyldes, hvordan og hvornår prøven blev taget.

• Et par timer for sent om morgenen kan give en værdi, der ser lav ud.
• Skifteholdsarbejde og korte nætter forskyder hele døgnrytmen.
• Stress og hård træning kan øge kortisolniveauet, både på prøvedagen og over tid.
• Binyrebarkhormon kan påvirke svaret, også i inhalatorer, cremer og indsprøjtninger. Fortæl altid lægen, hvad du bruger.

Spytprøve for kortisol

Spytprøven tager du selv derhjemme, sent om aftenen. Den er god til at fange for meget kortisol, fordi niveauet normalt skal være lavt på det tidspunkt. I Danmark bestilles den som regel af en speciallæge.

Sådan gør du:

1. Du må ikke spise, drikke, børste tænder, ryge eller bruge snus den sidste halve time før prøven. Nogle steder beder de om en hel time, så følg den vejledning, du får.
2. Nogle beder dig også om at undgå lakrids og grapefrugtjuice dagen før.
3. Undgå hård træning før prøven.
4. Tyg eller sut på vatrullen i mindst ét minut, til den er gennemvåd.
5. Læg den tilbage i røret, og opbevar det i køleskabet, til du afleverer eller sender det.

Ofte tages prøven flere aftener. Er du syg eller har en infektion, så vent, til du er rask.

Kan du teste kortisol hjemme?

Ja. Du kan købe en spyttest på nettet og tage prøven derhjemme. De fleste sender du til et laboratorium, og svaret kommer digitalt nogle dage senere. Nogle er hurtigtests, der giver svar med det samme.

Testene måler kortisol i spyttet. Mange bygger på flere prøver i løbet af dagen, som tegnes op som en kurve. Der findes ikke et fælles normalområde for sådan en kurve, så svaret er svært at tolke uden en læge.

Vil du have et svar, lægen kan bruge, er det nemmest at gå gennem din egen læge. Du kan også bestille en kortisolprøve i blod selv på nettet og få den taget om morgenen.

Viser kortisolprøven, om du er stresset?

Sjældent. Stress kan øge kortisolniveauet, men én prøve taget en tilfældig morgen siger ikke meget om, hvordan du har haft det de seneste måneder.

Et tydeligt unormalt svar, der ikke skyldes tidspunkt eller medicin, kan tyde på en sjælden sygdom i binyrerne. Så er der som regel andre tegn også, som tydelig muskelsvaghed, at man let får blå mærker eller stor trang til salt. Er du mest træt og stresset, tjekker lægen ofte stofskifte, jern, B12 og D-vitamin først. Læs mere om symptomerne på højt kortisol.

Mange får derfor at vide, at kortisolen er normal, og føler sig lige så trætte. Så er det døgnrytmen og hverdagen, det kan betale sig at tage fat i.

Faste sengetider, dagslys tidligt på dagen og mindre koffein efter frokost er et godt sted at starte. Vi har samlet det, der virker, i artiklen om at sænke kortisol, og mærker du det mest omkring maven, i artiklen om kortisolmave.

Er du træt over længere tid, er det også værd at se på, om du får nok magnesium og B12. Begge bidrager til at mindske træthed og udmattelse, og magnesium bidrager desuden til normal psykologisk funktion. T-Complex indeholder begge.

Ofte stillede spørgsmål