De fleste danskere kender det ikke fra helsekostbutikken. De kender det fra indisk mad.

Fenugreek, som det hedder på engelsk, er en almindelig ingrediens i det indiske køkken. Her bruges det tørrede blad, kendt som kasuri methi, i curryretter og saucer. Frøene bruges i krydderiblandinger. På dansk hedder planten bukkehornkløver, og frøene kaldes bukkehornkløverfrø. Det er under disse navne, du finder det i danske helsekostbutikker og på produktetiketter.

Bladet og frøet er to forskellige ting. Det er frøene, gerne i form af ekstrakt, der er undersøgt i en sundhedsmæssig sammenhæng.

---

Hvad indeholder frøene?

Frøene indeholder blandt andet en gruppe plantestoffer kaldet saponiner. Et af dem, diosgenin, har en kemisk struktur, der ligner steroidhormoner. Det er dette, der har vakt interesse hos forskere, som vil undersøge om bukkehornkløver kan have betydning for testosteron. Frøene indeholder også meget kostfiber og en række mineraler.

---

Hvad siger forskningen?

Her er det vigtigt at være ærlig: der findes ingen EU-godkendte sundhedspåstande for bukkehornkløver og testosteron. Det betyder, at vi ikke kan sige, at det "øger testosteron". Det vi kan sige er, at der findes interessante studier, som har set på netop dette.

Et studie fra Universitetet i Oslo, publiceret i 2024, fulgte 95 mænd mellem 40 og 80 år, der tog bukkehornekstrakt dagligt i tre måneder. De, der tog den højeste dosis, endte med 12 procent højere frit testosteron-indeks, og testosteron målt i spyt steg med ca. 31 procent fra udgangspunktet. Sammenlignet med placebogruppen var forskellen 37 procent.

Året før kom en gennemgang fra et tysk sportsuniversitet, der så på syv studier samlet. Konklusionen var, at der findes en målbar, om end moderat, effekt på testosteron hos mandlige idrætsudøvere.

Tallene er ikke dramatiske, men de er reelle. Og det er værd at bemærke, at begge disse studier er ret nye. EU-godkendelse af sundhedspåstande er en lang proces, der kræver bred dokumentation over tid. At godkendelsen ikke er der endnu siger ikke nødvendigvis noget om effekten, det siger noget om, hvor ny forskningen er.

---

Blodsukker og fordøjelse

Det er faktisk her dokumentationen er stærkest. Bukkehornkløverfrø indeholder meget opløselige kostfibre, der bremser optagelsen af sukker i tarmen, og flere studier viser, at det kan bidrage til at holde blodsukkeret mere stabilt. Denne effekt hænger også indirekte sammen med hormonbalancen, da ustabilt blodsukker kan påvirke kortisol, som igen kan påvirke testosteron.

---

Bivirkninger

Bukkehornkløver tolereres generelt godt. Ved meget høje doser har nogle oplevet oppustethed eller løs mave, men det er ikke almindeligt ved normale mængder. En lidt kuriøs ting at vide: frøene indeholder et aromatisk stof, der hos nogle kan gøre, at sved og urin lugter af ahornsirup. Det er ufarligt. Anbefales ikke under graviditet.

---

Bukkehornkløver i T-Complex

T-Complex indeholder bukkehornkløver sammen med zink, magnesium, D-vitamin og B12. Zink er det næringsstof med stærkest EU-godkendt dokumentation for at bidrage til normale testosteronniveauer i blodet. Bukkehornkløver og zink virker på forskellige måder og supplerer hinanden i formlen.